Holdtræning

- Holdtræning i Kollensø Hundeskole

Hvalpe, hvalpeforsætter, unghunde og retriever hold.

Kollensø Hundeskole udbyder primært hvalpe og unghunde træning. Holdne udbydes ikke med faste intervaller, men efter hvilke hold der er størst efterspørgsel på. Ofte vil de dog komme i en logisk rækkefølge, således at de samlet danner en kursusrække fra hvalp til unghund. Hvalpe- og unghundehold er som udgangspunkt for alle racer.

Udover hvalpe og unghunde tilbyder Kollensø Hundeskole også retriever træning. Indholdet af retrievertræningen kan variere, men vil naturligvis være meldt ud inden tilmelding. Under betegnelsen "Retriever træning", udbyder vi med mellemrum således; sporhold, apporteringshold, retriever aktiveringshold og markprøve hold. Disse hold kan variere i antallet af træningsgange og træningens varighed.

På trods af betegnelsen "Retriever træning" er disse hold ikke nødvendigvis forbeholdt retrievere, ligesom at det er muligt at deltage med hunde der ikke har stamtavle. Vi forbeholder os dog retten til at afvise racer, der efter vores vurdering ikke besidder de drifter eller egenskaber der måtte kræves, for at hund og fører kan få glæde af træningen.

Holdtræningen i Kollensø Hundeskole forløber typisk over 6 gange, af halvanden times varighed. Den første time er egentlig undervisning/træning, efterfulgt af en halv time med kaffe og mulighed for at stille individuelle spørgsmål og gå lidt mere i dybden med teorien. Deltagerantallet er max. 8 deltagere, medmindre der er flere instruktører på holdet.      

Mange hold udbydes kun til personer der har gået på et foregående hold eller som er på vores "venteliste". Vi kan derfor anbefale at du skiver til os hvis du har interesse i at deltage på et hold i nærmeste fremtid. Det giver ingen garanti for at der oprettes hold eller at der er plads, men det øger muligheden.

 

Hvalpehold

- Få en god start med din nye hvalp

Formålet med hvalpetræningen - er at skabe en god kontakt og et godt samarbejde mellem dig og din hund, så du får en hund der arbejder med glæde.

Unghundehold

- Fortsæt det gode samarbejde

Formålet med Unghundetræning - er at udvikle samarbejdet mellem dig og din hund ved almindelige hverdags lydighed og inspirere til forskellige måder at aktivere din hund i hverdagen.

Retriever træning

- Samarbejde med hundens drifter

Formålet med retriever træningen - er at udvikle samarbejdet mellem dig og din hund ved udnytte hundens naturlige drifter og inspirere til forskellige måder at aktivere din retriever i hverdagen.